Psykologisk terapi

Telefon konsultation

Supervision

Psykologiske tilbud:

Psykologisk Terapi

Står du i en stor forandringsproces, en livskrise, eller oplever psykisk smerte og ønsker at skabe mærkbar ændring i din tilstand, kan psykologisk terapi være en hjælp til dig. 

Jeg har specialiseret mig i de forandringsprocesser og kriser vi som mennesker gennemgår i livet. Det kan være du oplever det som mistrivsel, stress, angst eller depression. Det kan også være du står overfor nogle af livets store eksistentielle udfordringer som sorg, tab, sygdom og død. 

  • 1 SESSION A 60 MIN: 1100KR
  • 1 SESSION A 90 MIN: 1600KR 
  • JEG TILBYDER OGSÅ DENNE BEHANDLING ONLINE.

Telefonkonsultation

Her får du kort, konkret og præcis vejledning i den situation du står i. Vi taler sammen over telefonen, hvor du kort fortæller om den situation du ønsker hjælp til. Jeg stiller spørgsmål, der får dig til at reflektere, hjælper dig med at se situationen mere klart og giver dig konkrete redskaber til at komme videre.

Denne form er velegnet til lettere problemstillinger og opfølgning, eller hvis du ikke har mulighed for at møde op fysisk.

  • 1 SESSION A 30 MIN, OVER TELEFONEN: 500kR.

Supervision

Er du psykolog, psykoterapeut eller anden behandler, og ønsker du nye perspektiver på din rolle som terapeut eller hjælp til at tænke ud af boksen, så kan du booke en supervision hos mig. Jeg elsker at være med til at folde en sag ud og bruger min viden og erfaring som psykolog kombineret med min evne til at se ind i sagen med klarsyn og energiforståelse.  

  • 1 SESSION A 60 MIN: 1100kR.
  • JEG TILBYDER OGSÅ SUPERVISION ONLINE

Baggrunden for mit arbejde

Når du er hos mig er jeg 100% tilstede for dig. Jeg skaber en stemning af tilstedeværelse og ro i rummet, som danner en ramme, hvor du trygt kan læne dig ind i din proces. Nærvær er en tilstand som vi øver os i sammen. Nærvær virker som smør på psykiske forviklinger. 

Ofte lever vi med store dele af os selv gemt eller skjult, ikke blot for andre men i stor grad også ubevidst for os selv. Perspektivet på os selv og verden kan blive noget snævert. Ved at udvide og genskabe bevidstheden i og omkring os selv og situationen vi står i, kan vi se det i et større perspektiv. Øget bevidsthed hjælper os til at se en situation fra flere vinkler, til at opdage muligheder og resurser, og måske til at forstå os selv og andre dybere. 

Vi er som mennesker sociale væsener og ofte længes vi grundlæggende efter dybere kontakt. Det kan være kontakt med os selv, så vi kan mærke os selv, vores egen følelse af at være hjemme i os selv, følelsen af ”det her er virkeligt mig”, vores egen kerne, og også vores følelser, behov og lyst, at mærke livet bruse. Det kan være kontakten med andre mennesker, det virkeligt at føle sig set eller mødt, det at opleve samhørighed. Det kan være kontakten med verden og livet i sig selv, at føle sig som en del af en sammenhæng eller noget større end os selv.

Det er gennem nærvær og accept overfor det, der er i os selv, at forandringens magi kan indtræffe. Når vi fuld ud formår at rumme alle dele af os selv, kan vi lande blødt og vitaliseret i vores egen krop. Det er når vi er hjemme i os selv, at vi oplever større flow, lethed og livfuldhed i os selv og i livet. Fra denne tilstand kan vi frit udtrykke os i verden, som dem vi er og med de unikke gaver som vi hver især kommer med. Det er denne tilstand, vi gennem det terapeutiske arbejde søger at skabe mere og mere rum for. Vejen dertil kan betragtes som en rejse. På sådan en rejse, kan det være en fordel at have en rejseguide med sig. En som har erfaring med at finde vej. 

Når vi søger hjælp er det ofte fordi vi befinder os i en situation, hvor vi ønsker at skabe en forandring. Og der vi oplever ofte konkrete problemer i fortiden eller nutiden som udløsende for de smertefulde følelsesmæssige tilstande. Vi har måske fundet en måde at overleve eller dulme smerten. Men ofte vil det kun vare ved, indtil vi støder på noget i livet, som aktiverer de underliggende uforløste følelser. Det kan opleves smertefuldt. Det kan være vi føler os fastlåste, forvirrede, frustrerede, deprimerede eller angste. Det kan opleves som at falde ned i et mørkt hul og ikke kunne se vejen ud. I terapien hjælper jeg dig til at finde ud af, hvor du er havnet, og hvordan du kommer videre derfra. Jeg viser dig konkrete redskaber og hjælper dig skridt for skridt igennem smerten og videre til den anden side, hvor du vil kunne samle erfaringen og visdommen fra din rejse. Hvordan rejsen er for dig og hvad der præcist skal til for at nå til den anden side, er noget vi finder ud af undervejs i samarbejdet mellem os. Jeg har gennem de sidste 15år specialiseret mig i disse forandringsprocesser.  

Jeg viser dig konkrete redskaber og hjælper dig skridt for skridt igennem smerten og videre til den anden side, hvor du vil kunne samle erfaringen og visdommen fra din rejse. Hvordan rejsen er for dig og hvad der præcist skal til for at nå til den anden side, er noget vi finder ud af undervejs i samarbejdet mellem os. Jeg har gennem de sidste 15år specialiseret mig i disse forandringsprocesser.  

Tag første skridt allerede i dag.

Find ro og klarhed med personlige terapeutiske samtaler.

  • Nærværende Terapi
  • Individuelle Samtaler
  • Mindfulness Vejledning
  • Personlig Udvikling

Tilskud

Hvis du har en sundhedsforsikring eller er medlem af Sygeforsikringen Danmark er det muligt at få tilskud til psykologbehandling hos mig. Kontakt din forsikring for at høre om det kan lade sig gøre for dig. 

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen og du kan derfor ikke få tilskud fra den offentlige sygesikring hos mig. 

Afbudspolitik

Har du booket en session hos mig, og ønsker du at ændre tidspunktet vil jeg gerne høre fra dig i så god tid som muligt og senest tre hverdage inden den oprindelige aftale. Bliver du uforudset forhindret i at komme til aftalen, vil jeg gerne vide det senest dagen inden, så jeg kan nå at give tiden til en anden. Hvis du melder afbud senere end kl 16 dagen inden vores aftale, betaler du et afbudsgebyr svarende til prisen for sessionen. For forsikringskunder er der egenbetaling på afbudsgebyr med 350kr. 


Du er velkommen til at kontakte mig på:

Skriv/ring hvilken type behandling du ønsker og på hvilket tidspunkt, så vil jeg kontakte dig hurtigst muligt.